★★★☆☆☆
Eventministeriets seneste produktion – præsenteret i samarbejde med CPH PIX – er en ultra-low budget scene-for-scene udgave af den klassiske film-musical SINGIN’ IN THE RAIN. Hvor Det Ny Teater lavede en ødsel opsætning, har man svært ved at forestille sig en mere skrabet udgave end den man byder publikum i skuespilhuset. Også selv om man joker med det igen og igen, fremstår det endelig produkt for pauvert for en nationalscene.
Til gengæld bør man rose forestillingens to medvirkende, Marie Dalsgaard og Laus Høybye for deres energiske præstationer. Hun både synger og danser nydeligt, men har helt klart lettere ved at agere skinger diva end ved at være sødmefyldt heltinde.
Det er derfor Laus Høybye, der for alvor tager stikkene hjem i kraft af charmen og et naturligt anlæg for genren. Og så formår Laus Høybye at gå ind i en anden tid, så den for en stund bliver levende for vores øjne. Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at han ville ha’ spillet røven ud af bukserne på den Henrik Lund, der ellers vandt en Reumert i Det Ny Teaters opsætning.
SINGIN’ IN THE RAIN får os til at tro på musicalens fremtid – også på Det Kongelige Teater. Her burde man have kapacitet og dermed pligt til at løfte musicalske mesterværker som "Gypsy", "A Little Night Music" og "Kristina Från Duvemåla" fremfor de mere overrendte som "My Fair Lady", der alligevel får chancen på de rivaliserende musikteatre.
SINGIN’ IN THE RAIN forbliver i Tue Bierings udgave et lidt tamt surrogat for den virkelige vare, omend den samtidig skaber respekt omkring de tårnhøje tekniske krav, der stilles til de tapre skuespillere.
