★★★★★☆
At se Gilles Bourdos’ RENOIR er som at træde lige ind i et maleri af den store maler. Renoirs farveskalaer har tydeligvis
præget filmens æstetik, og når man så i tilgift får Michel Bouquet i et monumentalt portræt af den verdensberømte kunstner, så behøver man i grunden ikke mere.
Vi møder Pierre-Auguste Renoir på et tidspunkt i livet, hvor hustruen er død og hænderne plaget af gigt. En ung model vækker ny inspiration, men det er den hjemvendte søn Jean Renoir, der for alvor forelsker sig i hende. På sidelinien bemærker man Pierre-Auguste Renoirs yngste og mest forsømte søn, som den lille Thomas Doret fra Dardenne-brødrenes "Drengen med cyklen" gør uhyggelig nærværende.
RENOIR tegner et portræt af en uforsonlig, forkælet, men ikke ufølsom kunstner, men har også blik for hvilke omkostninger kunsterens liv og arbejde har for omgivelserne. Sønnen Jean, der såret vender hjem fra 1. verdenskrig, synes heldigvis i højere grad at have omtanke for andre, og skaber da også i 1937 den måske definitive anti-krigsfilm "Den store illusion".
Og man aner håb, såvel for fader som den lille søn, da faderens elskerinde (et dejligt gensyn med Romane Bohringer fra "Vilde nætter") hentes tilbage til huset efter at være blevet forvist af den nu afdøde Fru Renoir.
Det adstadige tempo giver mulighed for nænsomme menneskeportrætter og samtidig et autentisk tidsbillede, der bidrager til indsigt i den frembragte kunst. For den tålmodige venter der derfor i RENOIR en ganske fortryllende filmoplevelse båret af den gamle Chabrol-skuespiller Michel Bouquet i sin måske allerfineste præstation.
