TYRANNOSAUR

★★★☆☆☆

De vrede unge mænd stammer fra Storbrittanien og blev for alvor synlige i kulturelle sammenhænge i 50erne f.eks. via John Osbornes "Ung vrede". De var en tiltrængt reaktion på det overklassesamfund, der alt for længe havde præget de britiske øer og gav ny vitalitet til det britiske åndsliv.

Nu er de vrede unge mænd blevet gamle, vreden har taget form af forbitrelse, men dukker stadig op med jævne mellemrum jvnf. film som "Nil By Mouth" og nu "Tyrannosaur". Sidstnævnte omhandler en tikkende bombe af en mand, der kæmper en daglig kamp med sit eget temperament.

Peter Mullan, der her viser en mindre godmodig side af sit talent end i Ken Loach-filmen "My Name is Joe", har ingen problemer med at illudere eksplosiv taber, og Olivia Colman følger ham til dørs som en ensom kristen, der viser sig at slås med endnu større personlige problemer. Eddie Marsan (den ækle køreskolelærer i Mike Leighs "Happy-Go-Lucky") viser atter en gang talent for at virke klam.

Instruktøren Paddy Considine sørger for at give sine karakterer både ægthed og dybde, men vi har desværre alligevel følelsen af, at vi har været i dette triste univers lidt for ofte. Hvor ville det være befriende, hvis flere af de britiske filmskabere formåede at se ud over deres egen næsetip, og beskæftige sig med en verden udenfor deres egen fremfor det evindelige selvmedlidheden og navlepilleri, vi næsten altid får fra den front.