★★★★☆☆
Navnet Barbara er på film især forbundet med udsvævende
lidenskabelige kvinder. Tænk blot på Yvonne Ingdahl i Palle
Kjærulff-Schmidts 60er-film og Nils Malmros’ færøske drama med Anneke von der Lippe.
Man aner også lidenskaber i den tyske BARBARA, men de bliver kontrolleret med benhård personlig diciplin, som følge af bitre erfaringer i livets benhårde skole.
Filmens BARBARA bliver overvåget, samtidig med at hun arbejder på et landsbyhospital. Den lokale læge har et godt øje til hende, men hvad han ikke kender til, er hendes lyssky pengetransaktioner og hemmelige møder med en gammel
flamme.
En sammenbidt og intens Nina Hoch gør det godt som den forknytte BARBARA ligesom Ronald Zehrfeld yder en bemærkelsesværdig fin indsats som hendes
tilbageholdende, men alligevel insisterende boss.
Christian Petzold vandt instruktørprisen i Berlin for sin
stringente iscenesættelse, hvilket også var en generøs
gestus overfor værtsnationen. Men BARBARA har ligeledes fået status som Tysklands officielle Oscar-kandidat til næste år, en pris den dog næppe modtager trods en vis fascinationskraft.
