KYS OG KLAPS
af Helle Hertz
(Gads Forlag)
★★★★★☆
Helle Hertzs skriver ligeså dejligt som hun spiller: Ligefremt, ukrukket og med et voksende antal fine nuancer. Den
ordblinde kejtede pige er sandelig nået langt med sig selv,
og det er den rejse, det til stadighed er en fornøjelse at følge med i.
Det har tydeligvis ikke været nemt at vokse op som søster til
den yndige barnestjerne Lone Hertz, der tilmed blev udråbt til sin generations store skuespillerinde, da hun blev voksen.
Men Helle Hertz sejrede i det lange løb, og selvom flinkeskolen også havde sin pris, så gav den hende en erfaring i så mange sammenhænge, at hun med rette kan
tillade sig at være stolt af sin indsats.
KYS OG KLAPS beskriver opture og nedture ikke mindst i
privatlivet, og rummer så megen ømhed også overfor de børn, hun engang blev beskyldt for at svigte. Selv beretningen om da hendes livs kærlighed forlader hende, omsluttes af denne ømhed, for Helle Hertz er tydeligvis alt
for klog en kone til at stille nogle af sine nærmeste i et dårligt lys.
Man havde gerne hørt mere om film- og teaterrollerne, og en
oversigt over karrieren samt et register havde afgjort været gevinster, men heldigvis får hendes store triumf som "Clair Lecombe" på Gladsaxe Teater særlig omtale.
Hun lægger ikke skjul på, at hun har følt sig svigtet af Det
Kongelige Teater ikke mindst de sidste 10 år, selvom hun dog heldigvis har fået lov at funkle fra tid til anden f.eks. som den hjertegribende mor i "Forbrydelse og Straf" og som ondskabsfuld gammel dame i "Wienerballader".
Men man lægger bogen fra sig med en stor lyst til at se mere til Helle Hertz – og den uforudsigelighed, der har præget hendes liv og karriere indtil nu, vil givet også kommet til at
præge fremtiden.
