FJOLSERNES FORBUND

★★☆☆☆☆

Skuespilhusets røde rum (navnet skal ikke tages for bogstaveligt) danner rammen om endnu en forestilling serveret af Event-ministeriet efter et prøveforløb på 4-5 dage. Denne gang gælder det en dramatisering af John Kennedy Tooles anmelderroste roman, der også i teaterudgaven har fået titlen FJOLSERNES FORBUND.

En grotesk historie om Ignatius J. Reilly, der efter moderens pludselig opblomstring ser sig tvunget ud på arbejdsmarkedet. Han havner bl.a. hos buksefabrikanten Levy Pants, mens han drømmer om sin ungdoms elskede Myrna Minkoff.

Et ambitiøst projekt af instruktøren Moqi Simon Trolin, der også viser sig at være for ambitiøs. For hovedparten af karaktererne forbliver overfladiske i værste skolekomedie-stil. Man fornemmer, at der simpelthen ikke har været tid til at gå i dybden med figurerne og måske havde man gjort sig selv en tjeneste ved kun at dramatisere et lille uddrag af romanen, når man nu kun havde få dage til projektet. Så ville pjank og pjat måske have løftet sig til ægte galskab, og skuespillerne ikke være ladt i stikken. Nu kommer FJOLSERNES FORBUND ironisk nok til at illustrere eventministeriets begrænsninger.

Kun Tina Gylling Mortensen formår som den bowlingsivrige mor at give et anstrøg af dybde til sin rolle, mens Esben Dalsgaard, der var så glimrende som Glistrup for et par sæsoner siden, måske med et længere prøveforløb havde fundet ind til kernen af den Ignatius, han synes at have talent for at spille.

FJOLSERNES FORBUND varer 7 kvarter og ikke de 70 min., som det fremgår af teatrets hjemmeside. Lige inden forestillingen fik folk også at vide, at vi var velkomne til at gå, og det var der da også en del, der benyttede sig af. Men det er ikke i orden, at man tager penge for en hel forestilling, som man så forhindrer folk i at se færdig, fordi man ikke har fået opdateret teatrets hjemmeside. 35 min. er ikke en acceptabel forlængelse uden at advare folk, inden de begiver sig i teatret.