COHEN

★★★★★☆

Rolf Heims Reumert-belønnede Leonard Cohen-forestilling fra Aarhus Teater er nu endelig nået til København, hvor den kan nydes på Aveny-T.

Hele holdet gør det godt, men man får særlig lyst til at fremhæve Helene Gjerris’ vokale indsats, Pernille Højmarks nærvær og Jens Jørn Spottags dans.

Stjernen over dem alle forbliver dog Rolf Heim, der med konstant opfindsomhed gør COHEN til den hidtil bedste danske teater-koncert. Man når dog at blive lidt træt af dukkerne, der efter et enkelt nummer sagtens kunne have bosat sig på Avenue Q, uden at man havde savnet dem.

Men det er en bagatel, og såvel gamle Cohen-fans som nye vil kunne få noget ud af denne originale forestilling, hvor Cohens tekster virkelig får nye dimentioner.