★★★★★★
Siden de to Abba-fyre Björn Ulvaeus og Benny Andersson valgte at have verdenspremiere på deres mesterværk Kristina Från Duvemåla på Malmö Opera, har også danskerne fået øjnene op for dette enestående musikteater. Her har man også skabt store opsætninger af bl.a. Zorba, Nine og Spring Awakenings – urimeligt oversete musicals som Københavnske teatre har forsømt at tage på repertoiret.
Nu befæster Malmö Opera sit ry med en ødsel og effektiv udgave af LES MISERABLES. Måske ikke det mest inspirerende repertoirevalg, men opsætningen hæver sig alligevel over de fleste udgaver man har set. Det skyldes ikke bare, at der synges flot i stort set alle roller, men i lige så høj grad, at denne udgave har en ægte menneskelighed i spillet, som så mange Les Miserables-opsætninger mangler. Tit drukner Victor Hugos originale historie i bulder og brag, og selvom vi heller ikke savner effekter i dette udstyrsstykke, så har instruktøren Ronny Danielsson hele tiden fokus på karaktererne. Og han har sammensat et hold, der både kan spille og synge.
Flemming Enevold er stadig den bedste Jean Valjean jeg har set, men Dan Ekborg gør bestemt indtryk, ikke mindst i forestillingens sidste scener. Fred Johanson imponerer som Javert og undgår samtidig at gøre Javert til den karikatur, som han ofte fremstår som i musical-udgaven.
Aftenens smukkeste stemme finder man hos Philip Jalmelid som Marius, og blandt kvinderne er det især Karolin Funke i rollen som Fantine, der rører os. Denne aften var det desværre ikke Malmö Operas legendariske Marianne Mörck, der tog sig af den komiske glansrolle som Fru Thénardier, men Evamaria Björk spillede den absolut i hendes ånd.
Både scenografisk og musikalsk er opsætningen i Malmö helt i top, og man må derfor håbe, at ledelsen igen kaste deres blik på mere sjældne værker som f.eks. Mame og Gypsy, når københavnske teatre nu ikke tør.
