BERNIE

★★★★☆☆

Richard Linklater skabte en af de seneste års
bedste amerikanske film, nemlig "Me and Orson Welles", der også opnåede status som månedens film i Cinemateket. Helt på højde med denne filmperle er BERNIE ikke, men holder man af kulsorte komedier, så bør man bestemt ikke snyde sig selv for at møde BERNIE.

Jack Black leverer endelig noget, der ligner en skuespillerpræstation som den elskelige homoseksuelle begravelsesassistent, der danner en bizar alliance med en ondskabsfuld rigmandsenke (et dejligt gensyn med Shirley Maclaine). Matthew McConaughey som emsig advokat, bekræfter indtrykket fra "Magic Mike", at han er inde i en frugtbar udvikling som skuespiller.

BERNIE bygger utrolig nok på en virkelig hændelse, og Linklaters kup består i, at han tilfører den næsten utrolige historie en autencitet, så BERNIE bliver andet og mere end det rene pjank. Endvidere får vi flere musikalske godbidder leveret med bravour af en overraskende velsyngende Jack Black.

Så man kan roligt tilbringe syv kvarter i den lille landsby i Texas, hvor BERNIE ventet om og ned på hvad der var forkert og hvad der var rigtigt.