AI WEIWEI: NEVER SORRY

★★★★★★

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei lever livet farligt. Hans kunst rummer oftest både humanistiske og politiske perspektiver, og han kritiserer i skarpe vendinger de kinesiske myndigheder i diverse interviews og på twitter. Han har ved flere lejligheder haft sammenstød med politiet, og bakker åbenlyst op om den fængslede Nobel-prisvinder, forfatter og systemkritiker Liu Xiaobo.

Alison Klayman tegner et fornemt portræt af en stærk personlighed, formet af en barndom i arbejdslejr pga faderens digte. Ai Weiweis bekymrede mor ville da også foretrække sønnen koncentrerede sig om sin kunst, men er samtidig meget stolt af ham. Ai Weiwei virker selv ret uimponeret, næsten ydmyg,ikke mindst på det personlige plan. Han har i mange år levet sammen med den samme kvinde, hvilket dog ikke forhindrede ham i at få en lille søn med en anden kvinde. Omgivet af et hav af katte og et væld af hjælpere er han blevet en magtfaktor med krav om større åbenhed i det nye Kina. Han anser ikke sig selv som en modig mand, men opfatter snarere sig selv som mere bange end de fleste, og det er netop den angst, der får ham til at handle. Fordi alting ellers bare bliver værre.

Det geniale ved filmen er, at vi ikke bare får et indtryk af, hvad der er drivkraften i Ai Weiweis liv, men at vi også fornemmer i næsten fysisk grad det konstante pres, han udsættes for fra myndighedernes side. Derved bliver AI WEIWEI: NEVER SORRY ikke bare endnu en spændende dokumentarfilm om et usædvanligt menneske, men et uafviseligt filmisk dokument om det kinesiske styres foragt for menneskerettighederne. AI WEIWEI: NEVER SORRY må af den grund betegnes som årets hidtil vigtigste dokumentarfilm.