MÅNEDENS DVD:

LANDSBYEN BAARIA

★★★★★☆

Giuseppe Tornatore, der skabte mange sande
filmelskeres favoritfilm "Mine aftener i paradis"
("Cinema Paradiso") og vandt en Oscar for det, er
tilbage med endnu en italiensk storfilm. Denne gang
er historien direkte baseret på hans egne oplevelser
i hans solbadede sicilianske fødeby Bagheria (i lokal
slang kaldet BAARIA, filmens originaltitel).

Ligesom en række af Tornetores øvrige film inklusive
"Stjernemageren" og "Malena" er der tale om en flot
produktion med imponerende detaljer og humoristiske
sekvenser. Man bliver ikke helt så grebet af den
menneskelige historie som i det andre film, men man
får dog et farverigt indtryk af udviklingen i Italien
– politisk såvel som kulturelt.

LANDSBYEN BAARIA, der blev nomineret til en Golden
Globe som årets bedste udenlandske film, skildrer
tilværelsen for tre generationer italienere, burde
have haft dansk biografpremiere, for filmens store
scenerier egner sig i den grad til et stort lærred.

Og så har en af verdens største nulevende
filmkomponister Ennio Moriccone endnu gang tryllet på
en facon, der slår bro mellem gammelt og
nyt, fortid og nutid.

LANDSBYEN BAARIA er nok mere storslået underholdning
end egentlig filmkunst, men den slags kan der bestemt også
være behov for i løbet af sommeren.