FREE THE MIND

★★★★★☆

Phie Ambos seneste dokumentarfilm FREE THE MIND beskæftiger sig med den menneskelige hjerne. Vi møder dels en gruppe ex-soldater, der stadig slås med deres krigstraumer, dels dampbarnet Will, der prøver at bearbejde en barsk opvækst med skiftende adoptivforældre og en angst for elevatorer.

Filmen giver et indblik i, hvilken helsende virkning
meditation og anden form for særlig terapi og behandling kan have på vores hjerne og at vi rent faktisk selv kan være med til at påvirke hvordan vi har det.

Stilen er måske rigelig amerikansk med sin manipulerende brug af den iøvrigt glimrende underlægningsmusik, men da denne form for forskning åbenbart har hovedsæde i USA, kan det til nød forsvares. Og man kan ikke sige andet end, at her er tale om en både tankevækkende og faktisk bevægende dokumentarfilm, der allerede har vakt opmærksomhed i udlandet.

Man fornemmer lettelsens suk hos de soldater, der rent faktisk lære at håndtere deres uhyggelige oplevelser. Og det er direkte hjerteknugende at se den lille Will overvinde sin
elevatorangst. Det skulle slet ikke undre, hvis FREE THE MIND i sig selv også kunne have en positiv indvirkning på sindet, for det er i al fald en dokumentarfilm, der indgyder håb.