★★★★☆☆
Denne lille fine dokumentarfilm giver et portræt af den 80-årige fotograf Bill Cunningham, der i årevis har indfanget diverse modeluner med en utrættelig iver til glæde for bl.a. New York Times’ læsere. Men modsat så mange af sine kolleger, er Bill Cunningham mindst ligeså optaget af den mode, han møder på gaden fremfor den, der udstilles på podierne.
Reportagerejserne til modens Mekka i Paris er for ham primært studieture, der ikke desto mindre har indbragt ham en fornem fransk orden. Men som han siger: "It educates the eye".
Langsomt tegner der sig et portræt af en beskeden, dedikeret mand, der har viet sit liv til moden og som stadig cykler rundt i New Yorks stærkt trafikerede gader på jagt efter de seneste modetrends. Han bor på et lille kammer i en afkrog af Carnegie Hall, hvor diverse arkivskabe optager det meste af pladsen, og han tager aldrig imod de kulinariske frynsegoder, der følger med i kølvandet på modeshows, men fortrækker selv på nøjsom vis at investere i små måltider, da mad aldrig har interesseret ham.
Mod slutningen fornemmer vi også den stærke kristne tro, der både har forhindret ham i at udleve sin seksualitet og samtidig været ham en støtte gennem livet og på hans gamle dage måske ligefrem en nødvendighed? Vores hjerte bløder for ham, da han bliver tvunget til at flytte, men heldigvis lever Bill Cunningham for moden og den slags praktiske bagateller kan han virkelig ikke gå op i.
