★★★☆☆☆
Østre Gasværk sætter i godt 1½ time fokus på vor tids medieforbrug. Instruktøren May El-Tourkhy har allieret sig med fire meget forskellige skuespillere, og teksten er med deres og dramatikerne Line Mørkeby og Joan Bang Christensen blevet til under prøverne. Det fornemmer man godt, og især forestillingens første del forekommer
skrøbelig rent tekstmæssigt.
De fire skuespillere, der alle benytter sig af deres rigtige navne, speaker ind i mikrofoner og bliver samtidig projekteret op på en kæmpe skærm med en passende
baggrund. Et langt afsnit om Reality TV har forbavsende lidt at byde på, men får et tiltrængt løft, da energiske Sigrid Husjord trykker den af, som en wanna-be reality stjerne, der sagtens kan være grænsesøgende, hvis det skal være!
Men MEDIA MACHINE bliver for alvor interessant i fiktionsdelen, hvor skuespillerne udpeger fire blandt publikum til at overtage deres roller. Langsomt overtager disse amatører også forestillingen, og i et enkelt tilfælde viser det sig faktisk at være en fordel. Til slut samles amatørerne foran på scenen, mens de professionelle
skuespillere er reduceret til billeder på storskærme.
Anne-Vibeke Mogensen (der erstatter Lisbeth Lundquist) giver tiltrængt tyngde til stoffet og Sigrid Husjord får lejlighed til at vise en mere sårbar side af sit talent end vi tidligere har fået lov at se.
Så på trods af en ujævn start og en del
trivialiteter undervejs, så går man sært bevæget ud af teatret efter den fine afdæmpede og tankevækkende slutning. Så helt galt står det alligevel ikke til – hverken med medieforbruget eller med forestillingen.
