★★★★☆☆
Peter og Camilla er for nyligt gået fra hinanden, men skal sammen med deres lille datter holde nytårsaften i en svensk
skovhytten sammen med Peters gamle ven og dennes kæreste. Kæresten udebliver, men til gengæld invaderes den i forevejen anspændte juleidyl af en af Peters kvindelige elever, som han har haft en affære med under julefrokosten.
En enkel og ikke videre original ramme for Thomas Levins nye stykke, PETER OG ELGEN, men effektivt afleveret på det lille Teater Grob. Levin er meget optaget af parforholdet og de konsekvenser voksnes handlinger har for børn. Han er atter hårdere ved kvinden end ved manden, selvom Charlotte Munch gør hvad hun kan for at forsvare Camillas handlinger. Lars Ranthe knokler også med rollen som Peter, der kæmper for at få sin kone tilbage uden at vide, at hun har en affære med vennen (ikke videre troværdigt, men uhyre veloplagt spillet af Niels-Martin Eriksen).
Som datteren fremstår Laura Kruse som lidt af et fund. Hun formår med få udtryk at røre os dybt. Og Lise Lauenblad er
ubetalelig morsom som den naive forelskede gate-crasher. Måske lidt overdrevent tegnet på manuskriptplan, men Lauenblads afvæbnende sødme får os alligevel til at elske denne groteske unge kvinde.
TV-instruktøren Louise N.D. Friedbergs instruktion og Allan Frausings scenografi er upåklagelig i målestokken 1:1, selvom forestillingen ville have haft gavn af flere hemmeligheder – også fra forfatterens side. Men afgjort umiddelbart underholdende og velspillet teater.
