3 X CASSAVETES

★★★★★☆

1 del: Opening Night ******
2 del: Faces *****
3 del: Husbands ****

Mammut teatret står endnu engang for en sæsonens største satsninger med deres dramatisering af filminstruktøren John
Cassavetes’ tre filmmanuskripter, Opening Night, Faces og Husbands. De to første iscenesat af Egill Pálsson og den sidste af Claus Flygare.

Ikke alle film egner sig til teaterbrug, selvom trenden er at alle succesfilm partout skal malkes også i teatersammenhænge. Men i Cassavetes tilfælde giver det god mening at lave en sceneudgave, eftersom han altid fokuserede på komplekse menneskelige forhold fremfor diverse effekter og filmtekniske raffinementer. Hos Cassavetes stod skuespillerne altid i centrum.

Aldrig mere udtalt end i “Opening Night”, der udgør første del af denne teatermarathon. Her giver Tina Gylling Mortensen et mesterligt portræt af en skuespillerinde, der efter et fatalt møde med en ung pige, har stadig vanskeligere ved at spille en aldrende kvinde på scenen.

I “Faces” møder vi bl.a. knudemanden Anders Hove, splittet mellem to kvinder, den forsømte hustru (følsomt spillet af Pauline Schumann) og den sårbare Jeannie(en dejlig varm Benedikte Hansen). Stemningsfulde jazzballader sunget af de medvirkende kæder scener om seks fundamentalt ensomme mennesker sammen – med Jens Gotthelfs udgave af “My Funny Valentine” som et højdepunkt.

“Husbands” tegner et portræt af tre ægtemænd, der efter en fælles vens begravelse tar på scoretur til London – med ringe
udbytte. Mest desperat forekommer Jesper Hyldegaards skvat, der flygter fra slagsmål med både hustru og svigermor.

Cassavetes karakterer kender vi også idag. Ligesom Ingmar Bergman evner han at indkredse urkræfterne i mennesker på afgrundens rand.

Forestillingen 3 X CASSAVETES er muligvis ikke den visuelle oplevelse som man kunne forvente, eftersom Cassavetes primært kendes som filmmenneske. Men den rummer i sjælden grad både ægthed og dybde, der hæver 3 x CASSAVETES over de fleste af sæsonens øvrige teaterprojekter.