Rachel McAdams, der for 10 år siden blev Oscar-nomineret for den lidt overvurderede ”Spotlight”, yder en livlig præstation som kontorets grå mus, der havner med sin nye chef på en øde ø.
Han er ikke specielt interesseret i hende, men da han spilles af den tidligere Teenwolf-stjerne Dylan O’Brien (der i år var med i opløbet om en Oscar-nominering efter en grænseoverskridende indsats i ”Twinless”), forstår man godt hendes interesse for sin nye chef.
Deres relation udvikler dog i stadig mere drastiske retninger, men da begge spiller med lune, bliver det faktisk også ganske sjovt undervejs. Sam Raimi (der instruerede den første og bedste ”Spiderman”- film i 2002, forstår at udnytte kontrasterne i skuespillernes personligheder, men med en spilletid på ca. to timer og ti minutter fremstår filmen desværre al for lang.
Historien fremstår også i stigende grad utroværdig, men et langt stykke af vejen morer vi os. Den australske skuespiller Xavier Samuel havde fortjent en større rolle som chefens irriterende golfspillende ven.
SEND HELP havde vundet ved kun at være 100 minutter lang, men er den ikke ene om blandt årets Hollywood-film.

