Den tyske komponist Georg Friedrich Händel skrev sit oratorium i 1739, men Barrie Koskys overrumplende operaudgave fra Glyndebourne får os til at opleve musikken på en helt ny måde.
Katrin Lea Tag er Kosky en sublim støtte med en kontrastfyldt scenografi, der både rummer nogle gevaldige langborde overdådigt udsmykket med blomster og frugt, men også omfatter en forkullet slagmark med døde kroppe, der vidner om krig. Også Katrin Lea Tags kostumemæssige farveorgie giver liv til dette royale drama om Israels første konge. De politiske paralleller er vor tid er til at få øje på – ikke kun i Israel, men også i Rusland og snart også i USA. Men de overbetones aldrig i Barrie Koskys iscenesættelse, der har format.
Det gælder sandelig også musikken, som Lars Ulrik Mortensen står i spidsen for, og både Det Kongelige Operakor under ledelse af Steven Moore og Concerto Copenhagen, der har Fredrik From som koncertmester, yder deres ypperste.
Otto Pichlers koreografi fortjener bestemt også at blive fremhævet, og de seks dansere -Michael Hammerbo, Emma Kumlien, Oliver Petriglieri, Robert Thomsen, Vincent Vernal og dansekaptajnen Damien Czarmecki – giver forestillingen overraskende vitalitet og humor.
Der synges på engelsk, og de overvejende udenlandske medvirkende anført af en magtfuld Christopher Purves er alle af høj kvalitet – ikke mindst Benjamin Hulett som sønnen Jonatan og Mirjam Mesak som datteren Mikal.
Men de danske solister falder på ingen måder igennem og er både sangligt og spillemæssigt på niveau med deres internationale kolleger.
Morten Grove Frandsen har næppe nogensinde været bedre end som Sauls rival David, og hans lyse stemme forråder aldrig Davids mandighed: David er den populære krigshelt, der lige har besejret selveste Goliath, hvis gigantiske hoved så at sige åbner forestillingen på Operaens store scene.
Sopranen Clara Cecilie Thomsen får især efter pausen vist, hvorfor hun regnes blandt de største danske operatalenter lige nu. Som den hovmodige datter Merab finder hun til slut både erkendelse og værdighed og stemmens stille magi fornægter sig ikke.
SAUL fremstår som det nye operaårs mest uventede triumf. En sejr af de helt store for Den Kongelige Opera – med tak til alle de mange udlændinge, der bidrog til den.
(Michael Søby)
