Thomas Korsgaard havde i efteråret 2023 succes med at dramatisere sin roman ”Man skulle nok have været der” for Det Kongelige Teater. Nu har han så skabt et helt nyt stykke med titlen SAT I VERDEN, der dog har flere tematikker til fælles ”Man skulle nok have været der” bl.a. den homoseksuelle outsider versus den etablerede familie.
Iscenesætter Thomas Bendixen viser atter sit talent for personinstruktion og i hovedrollen som blomsterbinderen Tobias får Magnus Haugaard endelig sit store hovedrollegennembrud. Han har i biroller gjort sig bemærket i flere sammenhænge bl.a. på tv, og på Det Kongelige Teater lyste han op både i ”Arven” og ”Tjener for to herrer”.
Nu kan man nyde ham på Mellemgulvet i Skuespilhuset som den sårbare Tobias, der oplever, at hans nye familie af venner er mere skrøbelig end som så. Magnus Haugaard, der tidligere på året modtog talentprisen i forbindelse med Revyernes Revy for sin indsats i Cirkusrevyen, får som Tobias mulighed for at vise finere og mere følsomme sider af sit skuespillertalent, uden at humoren fornægter sig.
Cecilie Bogø Bach spiller veninden Martha, der har købt en stor lejlighed med plads til to, men den anden er ikke Tobias – hun har nemlig fået en ny kæreste. Skulle man anke noget ved skuespillet i denne forestilling, må da være, at karakteren Martha fremstår for karikeret til, at vi tror på en forsoning, og det skal vi.
Tina Gylling Mortensen er alt, hvad man kan ønske sig som Tobias’ hjertevarme og livskloge chef Jannie, og kan også være uhyggelig som utålelig bedstemor til det barn, som Tobias tror, at han skal være ”guldfar” til.
Anton Hjejle har efterhånden spillet af en del homoroller – også på Det Kongelige Teater, og han formår at altid give dem nuancer, så ingen af dem er ens. Som den nørdede Isak er han ret uimodståelig – selvom han ikke altid er lige nem at være ven med.
Sidst men ikke mindst formår Emil Blak Olsen at give diverse biroller individuel farve med præcision, der gør indtryk.
Thomas Korsgaard har nye perspektiver på homo-kulturen anno 2025 og livet som single, og han undgår også en banal slutning i sit velstrukturerede skuespil, der bestemt er en teateraften værd.
(Michael Søby)
