På Nyhavnsbåden Liva regerer Jacob Morild og gudskelov for det. Ikke nok med, at han regnes for at være Danmarks skarpeste satiriker, men også som lyrisk trubadur er han i særklasse.
Selv når både scenografi og kostumer næsten er sparet væk (plakatens minimalisme er dog overdrevet), nyder vi den vittige og begavede Jacob Morilds soloshow. Fordi han er en mand – altså sådan en rigtig mand! – der tør, hvor andre tøver.
Den premiereaktuelle forestilling på Liva hedder SÅ SLAP DOG AF, og det synes da også at være et gennemgående tema. Er offentlig nøgenhed virkelig det største problem, vi har i øjeblikket, og er der ikke andre og vigtigere ting, man kan bruge sin tid på end at forarges (og det der er værre) over, at to mennesker af samme køn kysser og kæler?
Kulturministerens behov for at vi skal vælge, om revy virkelig er mere dansk end smørrebrød, giver Morild lejlighed til at spidde ministerens kulturarvsafstemning, og man overvejer, om der virkelig er ikke mere påtrængende opgaver for en dansk kulturminister?
Sprogligt og dramatisk virtuost langer han ud efter Inger Støjbergs ulvejagt i et stadig mere støjende toneleje, men han mestrer også den stille vise som yndig olding, når han synger om “Godthåbsvej” til velkendte toner af John Lennon og Paul McCartney (sangen “Yesterday”).
Morild har skrevet alle de forrygende tekster inklusiv den afsluttende kærlighedsvise “Vi” med smuk musik af Morten Wedendahl. Sangen handler om Jacob Morilds livsledsagerske Mette Marckmann, der har stået for “Dress Code & almindelig daglig inspiration” på aftenens forestilling. De fine og følsomme ord får ekstra dybde, når den gamle men langtidsholdbare tekst synges af en snart 60-årig Jacob Morild om sin elskede. En Jacob Morild, der langt om længe har lært kunsten at slappe af.
(Michael Søby)
