NørregadeTeatret har i mange år specialiseret sig i store musikforestillinger. De prægtige udendørsopsætninger i Hylddalen af musicals som ”Sunset Boulevard”, ”Doktor Zhivago” og ”Spillemand på en tagryg” har gjort Maribo berømt langt ud over bygrænsen, og nu overgår de sig selv med en storslået version af Umberto Ecos mesterværk ”Rosens navn”.
Man har fået den fortræffelige ide at lade Maribo Domkirke være rammen om det ambitiøse projekt, og tilsat Simon Ternowitz’ fine grafiske design i Søren Glads imponerende scenografi gav det forestillingen en helt særlig dimension. Trods store lydmæssige udfordringer undervejs i processen, var der generelt ingen problemer til premieren, og både de dygtige skuespilleres tale og de velklingende korsatser kom til deres ret denne aften.
Forestillingens manuskriptforfatter og iscenesætter Frank Rubæk havde formået at krystallisere den vægtige roman ned til en forestilling på ca. 3 timer, og selvom det kan lyde af meget, har det heldigvis ikke skræmt publikum væk – tværtimod! Man keder sig da heller ikke et sekund, men ROSENS NAVN kræver et opmærksomt publikum – og det fortjener den også.
Lige fra det øjeblik, at Nis Bank-Mikkelsens magiske stemme som den aldrende Adso tager os med ind i historien, føler vi os i gode hænder. ROSENS NAVN er tilmed spændende som en kriminalfilm og befolket med et væld af stærke karakterer. Det er lykkedes for Egnsteatret i Maribo at mobilisere en imponerende række statister som munke, men alle bogens nøglekarakterer spilles af et imponerende hold professionelle skuespillere.
Kristian Boland er glimrende som William af Baskerville, en karakter, der også på film gjorde indtryk i Sean Connerys skikkelse. Som den unge novice Adso bekræfter Samuel Traum sit talent, og vi får et velkomment gensyn med en imposant Lars Bom i rollen som den magtfulde Bernardo Gui. Preben Kristensen har den helt rigtige farlighed som Abbone, og Waage Sandø får virkelig vist sit format som skuespiller i rollen som den blinde Jorge fra Burgos. Mesterlig er også Michael Moritzen i et uforglemmeligt portræt af den snu og slibrige Wolfgang fra Hildesheim.
Men også de øvrige skuespillere har ære af deres medvirken, og Frank Rubæk har besat hver en lille rolle med nøje omtanke. Det betaler sig – også i denne sammenhæng.
ROSENS NAVN er intet mindre end en triumf. En nærmest mirakuløs bedrift for et egnsteater i Maribo.
(Michael Søby)
