Stine Schrøder Jensen har i mange år hørt blandt vores sjoveste og mest uortodokse skuespillerinder – ikke mindst på Det Kongelige Teater. Nu springer hun ud som dramatiker og iscenesætter på sin gamle arbejdsplads med den liflige og farverige børneforestilling RØDDERNE I HJØRNEHUSET, og slipper naturligvis også godt fra det.
Hun får ganske vist betydelig hjælp af børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaard, selvom denne afgik ved døden i 1979 – kun 38 år gammel. For han efterlod sig et væld af spøjse og spraglede karakterer, som den dag i dag er kendte og elsket i alle former for børnefamilier.
Også i teatersammenhænge er vi før stødt på Gummi-Tarzan, Hodja fra Pjort og næsehornet Otto, men Stine Schrøder Jensen får fikst flettet deres historier sammen i RØDDERNE I HJØRNEHUSET, hvor de alle bor.
Scenografen Gjermund Andresen har skabt et skørt og skævt hjørnehus, som er interessant at se på fra alle vinkler – også selvom der ikke altid er højt til loftet. så Gjermund Andresen har også skabt nogle herlige kostumer, der sammen med nogle viduderlige parykker giver skuespillerne noget at arbejde med.
Og hvilke skuespillere! Stine Schøder Jensen har tydeligvis udvalgt dem med omtanke, og selvom der ikke er tale om kendte stjernenavne, så er de fleste af dem bedre end deres mere kendte kolleger.
Det kan være en vanskelig kunst, når voksne skal spille børn, og på Aarhus Teater lykkedes det kun delvist i deres aktuelle familieforestilling “Julefeber”. Men på Skuespilhusets Store Scene triumfer det blændende ensemble med sprudlende spilleglæde, der smitter.
Anders Budde Christensen virker således yngre end sin egen voksne skuespiller-søn som Topper, der med kejtet charme og ægte sødme får vist os, at han har et godt øje til Sille.
Det forstår man sandelig godt, for hun spilles af Tilde Maja Frederiksen, der alt for ofte har stået i anden eller tredje række, når der skal fordeles roller. Men fordi Stine Schrøder selv er skuespillerinde, ved hun hvad Tilde Maja Frederiksen kan, og giver hende også lov til vise det som Gummi-Tarzans meget vokale mor, som forrygende heks og som den kære kaffesyge Fru Flora med den stærkt selektive hørelse. Originale vittige præstatiioner, der gerne bør resultere i flere roller til Tilde Maja Frederiksen – også på Det Kongelige Teater.
Ole Lund Kirkegaard har altid drenge i hovedrollerne i sine mest berømte historier, men også det formår Stine Schrøder at tage højde for castingen ved at besætte rollerne som Hodja og Gummi-Tarzan med Rikke Bilde og Marie Winther Nørgaard.
Rikke Bilde viste tidligere på året i Odsherred Sommerrevy et særligt talent for at spille indvandredreng, en karakter hun gerne må tage med til Tivoli-revyen i 2024. Hendes Hodja sidder da også lige i skabet, og hun får også mulighed for at lufte sin betagende smukke sangstemme på et flyvende tæppe oven over hjørnehuset til fryd for både voksne og børn. Ikke alle Laus Høybyes sange er lige uforglemmelige i denne omgang, men slutnumrene i begge af forestillingens akter har hitpotentiale.
Marie Winther Nørgaard har en skrøbelig udstråling, der passer ideelt til Gummi.Tarzan, der heldigvis også træder i karakter under sit rigtige navn Ivan, og får stoppet Orlas evindelige drillerier.
Orla er naturligvis gavflaben Orla Frøsnapper, som Joen Højerslev giver et vitalt kropssprog, der morer. Er der efterhånden nogen i dette land, der overgår Joen Højerslev i at give sine karakterer deres helt egne bevægelsesmønstre? Han er også skøn som vibrerende politimester og får ligeledes skabt et mere afdæmpet portræt af Hr. Holm, der er lun på Fru Flora.
Troels Thorsen og Wahid Sui får begge tegnet kærlige portrætter af Hodjas og Ivans dominerende fædre, og det kan ikke have været let, Vi må heller ikke glemme Signe Thielsen som henholdsvis Viggo og ejendomsmægler, samt Eivind Øverland som det godmodige gule næsehorn Otto.
Med en længde på over to timer virker forestillingen desværre en smule for lang, men det ændre ikke på, at RØDDERNE I HJØRNEHUSET fremstår som prægtig underholdning i børnehøjde og en af Det Kongelige Teaters bedste børneforestillinger i årevis.
(Michael Søby)
