Giuseppe Verdis populære RIGOLETTO er tilbage i Operaen i en mere traditionel version end Aniara Amos’ vulgære udgave, der blev kritiseret for unødig vulgaritet (inkl. lolitadukker!) efter premieren i 2017/2018.
Sofia Adrian Jupithers nye opsætning forekommer mere klassisk på godt og ondt, og vil i al fald næppe vække forargelse.
Den hollandske maler Hieronymus Boschs skræmmende billede ”Nedstigning af Kristus til helvede” har inspireret Erlend Birkelands scenografi, og man kan også mene, at det afspejler den grumme handling i RIGOLETTO.
Man savnede samspil mellem de mange udenlandske solister, men glædede sig over de vokale præstationer. Og sær Granit Musliu som Hertugen tilførte forestillingen en vis dynamik. Aluda Todua havde ikke kun en fyldig stemme som RIGOLETTO, men også karakterskuespillerens evne til at skabe empati for den forpinte titelkarakter. Seonwoo Lee havde både en yndig stemme og spillede yndigt, men rollen som Gilda kræver mere end det.
Måske var det derfor, at Clara Cecilie Thomsen fik lov til at varetage partiet til premieren, eftersom hun allerede havde brilleret som Gilda i Den Jyske Operas opsætning af RIGOLETTO, der i 2020 indbragte hende titlen ”årets operasanger” på cphculture.dk.
Men Verdis musik kommer til sin ret takket være Det Kongelige Kapel under ledelse af Yi-Chen Lin og også Operakoret fortjener ros for deres indsats. Om det så er nok til at retfærdiggøre de relativt høje billetpriser i Operaen må være op til den enkelte at vurdere.
(Michael Søby)
