William Shakespeares RICHARD II hører ikke blandt hans mest berømmede stykker, men Det Kongelige Teater viser i al fald, at det stadig kan spilles, så Niels Brunse har oversat, så længe Olaf Johannessen spiller titelrollen og så længe den britiske økonomi halter.
Staffan Valdemar Holms iscenesættelse på Skuespilhusets Store Scene fremstår desværre dræbende dyster i Bente Lykke Møllers scenografi og de mørke jakkesæt, der dominerer blandt kostumer står i grel kontrast til tre pyntelige damer, hvilket også siger en del om datidens kønsrolle.
Eneste kvindelige karakter med magt spilles i Skuespilhuset af en mand, hvilket der naturligvis kan være en pointe i, men Dronning Isabel bliver desværre det seneste offer for Det Kongelige Teaters stadig mere belastende trend med at bytte køn på roller i klassikere.
Nicolaj Kopernikus kæmper ellers en brav kamp med stoffet, men figuren ender alligevel som en ufrivillig parodi. Biskoppen af Carlisle ligger også i udkanten af Kopernikus’ talent, selvom Kopernikus tidligere har fungeret på scenen i alvorlige biroller.
Bedre går det heldigvis for Mikkel Arendt, Zaki Nobel, Peder Holm Johansen og Peter Gilfort, men forestillingen er og bliver Olaf Johannessens. Hans RICHARD II er et selvsmagende magtmenneske, der først for sent bliver klogere. Olaf Johannessen spiller ham brilliant med både overlegen attitude og raffineret distance.
Men frem for alt med et internationalt format, der øjeblikkeligt placerer præstationen blandt årets bedste på en dansk scene. Det burde være grund nok til at løse billet til RICHARD II på Skuespilhusets Store Scene.
(Michael Søby)
