Den unge revymand Lukas Birch har overtaget den kunstneriske ledelse for og instruktionen af Revyperler (med Martin Knudsen som medinstruktør) efter Max Hansens bratte exit sidste år. Lukas Birchs gode energi smitter heldigvis også af på revyen, og han holder også, hvad han lover med hensyn til nye twists på den danske revyskat.
Både “Den Sorte Svane” fra TV2s dokumentar-serie og den pilfingrede Martin Brygmann dukker således op i teksterne, og Lukas Birch har også været fornuftig nok til at alliere sig med to velsyngende skuespillere som Anne Karin Broberg og Joachim Knop.
Så vidt så godt. Men selvom REVYPERLER 2024 bestemt har en del god ideer og nogle skægge bemærkninger undervejs, så er det langt fra alle numre, der kan betegnes som revyperler. Carl-Erik Sørensens “Ovre i privaten” er, og Lukas Birch kæmper virkelig en brav kamp for at leve op til teksten, hvis satire over den offentlige sektor versus den private forekommer dugfrisk. Men mange af Lukas Birchs egne tekster er ikke.
De små vignetter er ofte de bedste, mens de lidt længere ofte mangler substans. Birchs sans for revy er umiskendelig, men hans evne til at balancere gammelt og nye virker endnu ikke helt egal. Det giver god mening at inkludere Vase & Fuglsangs “Familiebiler” fra årets succesfulde Rottefælde-revy, når man har en sanger som Joachim Knop, der rent faktisk kan synge de operaarier, som indgår. Men når man gerne vil fejre dansk revys 175-års fødselsdag, bør det altså gøres med lidt større opfindsomhed og sjæl, og gerne i en flottere scenografi.
Anne Karin Broberg formår heldigvis at hæve sig over de ofte lidt for lange tekster, hun må slås med, og kapelmester Jan Overgaard giver sammen med sine musikere de medvirkende en solid musikalsk opbakning.
Det kan vel være, at revyen samler sig i den kommende tid, for de medvirkende kan meget vel have været påvirket af, at hovedretten i den uhyre velsmagende menu først nåede ud til alle borde, da revyen skulle gå i gang, så revyen endte med at blive over en halv time forsinket. Men mon ikke den kyndige revydirektør Tom Bang får strammet op på det snarest, for det kan hverken han, revyens medvirkende eller publikum være tjent med.
(Michael Søby)
