Danmarks smukkest beliggende revy finder med på Harmonien i Rødvig, så kom i god tid og gå en tur ned til vandet, nyd den betagende udsigt og lad vinden ruske i dig.
Velkomstdrinken kan nydes i en lille gårdhave, og en lækker menu med bl.a. lakserillette samt oksesteg og diverse grønsager serveres ved runde 6-mandsbord i teatersalen, inden forestillingen går i gang.
På væggene i Harmonien hænger nogle dejlige fotos de mange revystjerner, der har inspireret de kunstnere, som står på scenen denne premiereaften. Fotos, der både inspirerer og forpligter. Det ved Revyperlers kunstneriske leder og forestillingens iscenesætter Max Hansen bedre end nogen, og man fornemmer en dyb kærlighed til og respekt for den danske revytradition og de danske revyskuespillere gennem hele forestillingen. Der bliver derfor også plads til at mindes to af de allerstørste, Jesper Klein og Dario Campeotto.
Fie Alberte Damsgaard-Lauritsen debuterer nydeligt, men også underligt upersonligt som revyskuespiller. Sangstemmen forekommer rigelig nasal, og heller ikke i år lykkedes det for alvor at gå Marguerite Viby i bedene med en opdateret udgave af den berømte revyvise “Før vi fik bil”. Der skal også mere end koket sødme til at stå distancen med Flemming Jensen i den åbenbart obligatoriske store butikssketch.
Den ungdommelige energi kan man ikke fratage Fie Alberte Damsgaard-Lauritsen i Lukas Birchs effektive “Ikke noget solonummer”, der synes at læne sig op af ’Hvor blev min rolle pluds’lig af?” fra musicalen “Spamalot”. Den glimrende musikalske assistance er kapelmester Jan Overgaard og hans (mini-)orkester ansvarlige for.
Men REVYPERLER 2023 er og bliver veteranernes aften. Flemming Jensen er skæg som udmattet moden gæst til børnefødselsdag og Max Hansen morer kosteligt som plejehjemsbeboer, der i den grad har taget forskud på cannabis-behandlingen. Det farveivrige kostume og en grotesk frisure bidrager konstruktivt til festlighederne.
Anne Karin Broberg er på hjemmebane i alle sine soli, finest i den vemodige “Bare en enkelt time mer'”, der viser en helt anden side af Lukas Birchs tekstforfatter-talent.
Revyens tre alderspræsidenter holder også topmøde i Birchs “Omdh”, hvor ingen af deltagerne kan huske noget. Max Hansens fortabte udtryk som dement mødedeltager bringer mindelser om den poetiske franske komiker Fernandel (“Don Camillos lille verden”).
Revyen får også i år den smukkeste slutning med den uopslidelige “Kys mig godnat”, der får publikum i hele salen til at nynne med. Revydirektør Tom Bang kan således ånde lettet op, for REVYPERLER 2023 hører også i år blandt landets hyggeligste revyer.
(Michael Søby)
