Selvom forsalget har svigtet i år, så er humøret heldigvis højt i Industriens Hus’ hyggelige teatersal. Slagter Baagø har sørget for velsmagende kød til den appetitlige buffet og Kagefryd leverer en farverig Revykage, så man er i god stemning, allerede inden forestillingen går i gang
Selvtilliden på scenen fejler ikke noget i åbningsnummeret “Danmarks sjoveste…”, men siver på selvironisk vis ud af skuespillerkvartetten undervejs i sangen. En skæg og original start på revyen.
Susanne Breuning bidrog allerede til en revy i Helsingør for 64 år siden, da hun fra balkonen fløjtende assisterede forældrene Knud Pheiffer og Jytte Breuning, der medvirkede i revyen i Helsingør dengang. Nu hitter hun som vor abdicerede dronning Margrethe, der er sprunget ud på arbejdsmarkedet som pizzabud, bingovært og stand-up komiker. Selv når hun ikke bliver forkælet med en god tekst f.eks. som fan af den langstrakte tv-serie “Sommerdahl”, formår hun på magisk vis via sin professionalisme og spilleglæde at hæve sig over materialet, og står da også i spidsen for den festlige Cabaret-afrunding af første akt.
Efter pausen brillerer hun med revyens fine alvorlige vise, “Samme Verden”, der har tekst af Emil Jensen og musik af aftenens kapelmester og eneste musiker, den dygtige guitarist Lasse Schmidt. Susanne Breuning overrasker også som tv-trolden Kåre Quist i “One Kåre More” af Lasse Aagaard med musik fra musicalen “Les Misérables”.
Mette Ladekarl er først og fremmest en musikalsk gevinst for revyen, men hun har ikke været heldig med de tekster, der danner grundlaget for hendes solonumre. Dertil kommer at hendes spillestil ofte virker lidt for overgearet selv i revysammenhænge.
Mads M. Nielsen, der har iscenesat revyen sammen med Søren Bech-Madsen, maler med den brede pensel som skuespiller i REVYEN I HELSINGØR 2024. De mange alkoholfrie øl får hans indre ølhund til at græde i en moderne udgave af Osvald Helmuths revyklassiker, og hans teatralske attituder kommer i den grad til deres ret i et overdådigt portræt af den krukkede skuespiller Weise fra “Badehotellet” og ikke mindst skuespilleren bag, den åbenbart mindst ligeså krukkede Jens Jacob Tychsen.
Sune Svanekier supplerer ham muntert som en håbløs statist, der er ved at drive alle til vanvid, selvom han som postbud blot skal aflevere et brev. Med lethed og elegance serverer Svanekier solonummeret “Er der en grund, SKAT?” om de alternative beskatninger i Helsingør, og sammen med Mette Ladekarl nyder han godt af Jacob Morilds fine tekst “Nu Smiler Vi Igen” om et nyskilt par.
Efter pausen kommer der mere galskab på scenen og det klæder faktisk forestillingen. Så lad os håbe, at publikum giver REVYEN I HELSINGØR 2024 en chance til – det fortjener den.
(Michael Søby)
