RESORT

★★★★☆☆


Selvom du måske ikke har hørt om performance-kunstneren Filip Vest, så har Statens Kunstfond allerede inkluderet ham i deres udviklingsprogram ”Den unge kunstneriske elite” og CPH STAGE tøver heller ikke med at kalde ham for det “unge, fremadstormende talent”.

Derfor er det med store forventninger, at man ankommer til Riises Landsted, en fredet gul bygning fra 1860 til højre for Frederiksberg Haves hovedindgang på Allégade, Frederiksberg.

Den unge kunstner er selv til stede denne sene eftermiddag og forsyner også cphculture.dks anmelder med teksten til forestillingen, og man får mulighed for at se sig omkring i bygningen, inden forestillingen går i gang.

Sammen med en publikumsgruppe på ca. 20-30 personer følger vi to personer, der har taget ophold på et resort for at fikse deres kærlighedsforhold. Gennem deres rollespil bevæger vi os rundt i bygningen fra bar til soveværelse etc., indtil vi havner i haven. De to karakterer kan nemlig ikke blot skifte sted, men også køn, identitet, alder og tid, og spilles da også på skift af de fire skuespillere: Emma Silja Sångren, Miranda Godvil, Louis Bodnia Andersen og Kristoffer Eriknauer.

I starten er det lidt svært at orientere sig, også fordi at der er alt for mange publikummer i rummet og ingen siddepladser, hvilket bliver en ekstra udfordring for mange undervejs.

Filip Vests tekst forekommer mere fragmenteret end godt er, og selvom han slår et slag for miljøet og kønsdiversitet, så virker emnerne underligt påklistret, men den slags hænger Statens Kunstfond sig næppe i.

Forestillingen er kurateret og præsenteret af CPH STAGE i samarbejde med Aveny‐T og Toaster (Husets Teater) og har selv iscenesat sin tekst, og står også som ansvarlig for den sparsomme scenografi.

Resultatet er i sine bedste øjeblikke interessant, men i passager også kedeligt, og helstøbt kan man ikke kalde RESORT. Da forestillingen muligvis er mere vellykket som kunstinstallation end som teater, kan der argumenteres for, men som teatermand forbliver Filip Vest højest blandt de lovende.

(Michael Søby)