Begreber som ældrebyrden og det grå guld virker så åndssvage og overflødige, når man ser en forestilling som RENÆSSANCE på Nørrebro Teater. Fra lanceringen ved man, at alle de ti kvinder på scenen er over 67 år, men set fra et anmeldersynspunkt er det nok så vigtigt at understrege, at de er 10 skuespillerinder på deres kunsts højde.
Ingen er tilmed bedre end andre, for manuskriptforfatteren Kamilla Wargo Brekling og hendes mediscenesætter, koreografen og dramaturgen Karina Dichov Lund har formået at give alle plads. Men det helt afgørende synes at være, at myten om interne rivaliseringer og divanykker i den grad bliver gjort til skamme. Her er 10 prægtige skuespillerinde, der nyder at spille sammen og ikke er bange for at give plads til hinanden.
Ann Hjort udnytter, at kvinder over 60 er blevet usynlige, og udfører Ninja-aktivisme, når det er påkrævet. Birgitte Raabergs har på trods af en påtrængende indre stemme udviklet en fitness modvilje. Hanne Hedelund opfordrer til lægebesøg, hvis man har problemer med at styre sin tissetrang. Jannie Fauerschou nægter at give efter for fysisk forfald, men kan ikke finde sine briller. Kirsten Olesen demonstrer med glød for ligeløn, og kan også illudere som et stakkels lille hus på afveje.
Marianne Mortensen vedkender sig sine bryster, men græder tilsyneladende over alt andet. Pia Rosenbaum kan tage afsked med sine ting, men at miste sin mand er stadig et dybt savn. Rikke Wölck elsker bøger, men frustreres over, at hun ikke kan huske navnet på en bestemt skuespiller. Sonja Oppenhagen gør op med komplimenter, der relaterer til alder. Ulla Henningsen kan både agere tavs elg samt fortrylle os sin magisk smukke tale- og sangstemme.
Alberte Winding og Andreas Fuglebæks sange og musik tilfører forestilling en poetisk mulighed, som samtlige medvirkende forstår at udnytte fuldt ud.
Vi kommer med andre ord vidt omkring i en forestilling, der kun varer halvanden time og er uden en pause. Men Kamilla Wargo Brekling, der også lavede de beslægtede PIS-forestillinger med en kvartet af mænd, når også dybere ned denne gang – måske fordi det er kvindeunivers? Man fristes til at kalde RENÆSSANCE for hendes hidtil bedste forestilling, og dermed også en sejr for Nørrebro Teaters nye kunstneriske leder Jennifer Vedsted Christiansen.
Publikumsreaktioner ved premieren talte deres eget tydelige sprog, for dette var ikke et overgearet influencer-publikum, der primært kunne lide at høre sig selv, men et modent publikum, der værdsatte, at disse sublime skuespillerinder stillede sig til rådighed i en større sags tjeneste.
RENÆSSANCE er og bliver en utvetydig succes.
(Michael Søby)
