Selene Muñoz har opnået en enestående position indenfor danseteater i Danmark, og ingen anden personificerer i den grad en helt særlig dansestil. Nu er hun tilbage i Tivolis Glassal, hvor hun præsenterede første del af en trilogi med fokus på de menneskelige sanser med titlen ”7Senses”.
Denne gang hedder forestillingen PULS og består af 2 x 2 scener adskilt af en pause. Inspirationen er hentet i Japan, Norden og Spanien for at runde af i det universelle, der understreger samhørigheden. Elementer som vand, luft, ild og jord understreger, at det er naturkræfterne, der er i spil på scenen. Selene Muñoz har produceret forestillingen i samarbejde med Tivoli, og hun er i sig selv en naturkraft, som fænger hver eneste gang, at hun optræder.
Også denne gang har hun allieret sig med dygtige folk: Sangeren Jesper Paasch, der synes at have kontakt med menneskehedens urkraft, når han lukker op for sin stemme, Jesper Thorn, der viser os nye måder at spille på kontrabas og David Hildebrandt, som får sød musik ud af alt, hvad han rører ved.
I år er det 40 år siden, at Lone Rønn blev uddannet på Danmarks Designskole og med sit label By Luna Design har hun opnået international succes. Netop kostumerne spiller altid en væsentlig rolle i Selene Muñoz-forestillinger, og PULS er heldigvis ingen undtagelse.
Selene Muñoz har også en sjælden evne til at finde en dansepartner med en helt anden baggrund end hendes egen, og derfor bliver deres dans et spændende kulturmøde på tværs de kunstneriske grænser. Maclean Hopper får også virkelig lov til at vise hvad han kan, for Selene Muñoz er klog nok til at vide, at forestillingen kun vinder ved, at alle får mulighed for at yde deres ypperste.
PULS er en spillevende danseforestilling, der elegant slår bro mellem fortid og nutid, tradition og fornyelse. Og så er det værd at understrege, at Selene Muñoz ikke blot danser med en flammende lidenskab, men at hun også har stået for den krævende koreografi og nysgerrige iscenesættelse. Det forekommer helt grotesk, at Reumert-komiteen endnu aldrig har tildelt hende en Reumert-pris, for hun har næppe nogensinde været bedre end i disse år.
(Michael Søby)
