Man må beundre Nørrebro Teaters nye direktører (Jennifer Vedsted Christiansen og Janne Villadsen) for deres mod. Ikke siden Jens Albinus satte sig i direktørstolen på Husets Teater har man set en mere radikal åbningsforestilling, der synes dømt til enten at skaffe teatret en ny generation af fans eller at skræmme mange af det gamle morskabsteaters aldrende kunder bort. Ud fra den halvfyldte (eller halvtomme?) sal denne aften kan man godt frygte det sidste.
Brødrene Emil og Mikkel Rostrup er blevet hyret som henholdsvis forestillingens iscenesætter og scenograf, og det borger næsten altid for vilde indfald. Bedst gik deres samarbejde på Blaagaard Teater, hvor forestillingen ”Tr!p” var en syret symbiose af stiliseret dukketeater i filt og en gigantisk træscenografis totale dekonstruktion.
Men PROMETHEUS-myten stiller fortællemæssige krav, som forestillingen ikke kan indfri. PROMETHEUS har tidligere inspireret Ernst Bruun Olsen til at skrive skuespillet ”Prometeus i saksen”, en politisk satire, der blev en stor succes i 1980’erne. Men for ti år siden fik Betty Nansen Teatret en sjælden fiasko med deres ”Prometheus.nu”, en stiliseret kunstinstallation blottet for menneskelig interesse. Forestillingen måtte tages af plakaten før tid i erkendelse af, at PROMETHEUS i den form var for komplekst stof til publikum.
Nu har Nørrebro Teater sat sig for at bringe PROMETHEUS ind i en ny tid, og al ære værd for den ambition. Han får dog følgeskab på scenen af en forbløffende livagtig AI-hund, der skamløst stjæler billedet fra fire dygtige skuespillere. Selv en fortræffelige Joen Højerslev kan intet stille op med alle PROMETHEUS’ lidelser og Nicolai Jørgensen er for komisk til at virke farlig som hans bøddel.
Nanna Finding Koppel og Christopher Nallo demonstrerer imponerende falde-teknikker som to sølle repræsentanter for menneskeheden, men menneskelig dybde leder man forgæves efter i Amalie Smiths uklare dramatisering, og forestillingens visuelle slutning bliver også et billede på forestillingens hulhed.
Originalitet kan man dog ikke fratage denne PROMETHEUS på Nørrebro Teater, hvilket dog ikke er ensbetydende med en helstøbt forestilling. Men giv Nørrebro Teater en chance igen senere på sæsonen, for her er tydeligvis en dristighed, der kommer til at give pote som en AI-hund ude i fremtiden.
(Michael Søby)
