Alle har muligvis besøgt Rundetaarn på et eller andet tidspunkt i deres liv, men det er alligevel de færreste, der kender til Bibliotekssalen, som man tilgår på vej mod toppen af Rundetaarn.
Her havde teatermaleren Carl Lund værksted fra 1905 til 1927, og det er her, at det unge talent Filip Vest har hentet inspiration til sin kunstinstallation og sin forestilling PRØVEDAGE.
At forestillingen og udstillingen, som Filip Vest har produceret i samarbejde med Rundetaarn og Toaster (se Husets Teater), også lanceres under den engelsksprogede titel “The Tryouts”, vidner om internationale ambitioner. Forestillingens tekst er da også udkommet i en fin lille bog – der både er på dansk og engelsk.
Filip Vest har indrettet den smukke sal med nydelige mælkekasser og nænsomt udskårne træsilhouetter med motiver fra København.
Marie-Lydie Nokouda, Ludvig Brostrup og Rebecca Langley Jensen spiller tre praktikanter, der har fået til opgave at rydde op på et lager efter en brand. Den unge mand kommer til at lukke den dør, der ikke kan åbnes, men så bliver der tid til at tale sammen, en kunstart, der næsten synes glemt.
Marie-Lydie Nokouda er herlig som hende, der brokker sig, når hun åbner munden – med et dorsk kropsprog, der står i vittig kontrast til den elegante danser Marie-Lydie Nokouda. Rebecca Langley fremstår som hendes modsætning. En kvinde, der bare gør det, der skal gøres uden at klynke, og derfor får udrettet mere – også når hun fejer. Ludvig Brostrup fremstår som den mest sårbare af de tre: En ung mand, der stadig synes at søge efter sin identitet.
Der sker ikke alverden i løbet af den time forestillingen varer, og selve konceptet med den lukkede dør er blevet præsenteret med større overbevisning i litterært vigtigere værker end dette. Sidsel Ana Welden, Jihaan Yussuf og Filip Vests manuskript undgår ikke momentvis at virke søvndyssende, når banaliteterne sniger sig ind i skildringerne af minoriteternes livsvilkår, men som iscenesætter har Filip Vest fundet en smuk blid tone, som kommer alle skuespillerne til gode undervejs.
Man håber ikke, at det er sidste gang, at Rundetaarn bruger bibliotekssalen til teaterforestillinger og udstillinger – det klæder rummet med levende teater.
(Michael Søby)
