PREDATOR: BADLANDS

★★☆☆☆☆

Med film som ”Babel”, ”Reservation Road”, ”Benjamin Buttons forunderlige liv” og ”Somewhere” på sit CV var barnestjernen Elle Fanning godt rustet til en voksenkarriere.

Det var dog Woody Allen, der for alvor afslørede hendes komiske talent på film i ”A Rainy Day in New York” overfor charmetrolden Timothée Chalamet, Filmen har stadig sin officielle danske biografpremiere til gode, selvom den hører blandt Woody Allens bedste film i nyere tid.

Fanning og Chalamet fortsatte samarbejdet i den fortræffelige Bob Dylan-film ”A Complete Unknown”, og spås allerede Oscar-nomineringer til næste år for deres anmelderroste præstationer i henholdsvis Joachim Triers ”Sentimental Values” og Josh Safdies ”Marty Supreme”.

PRETADOR: BADLANDS er bestemt ikke en film på niveau med disse karrierehøjdepunkter, og vi er allerede udmattet af filmens åndløse univers, inden filmens titel toner frem på lærredet. Men så dukker Elle Fanning op med neurotisk karisma, som man fristes til at kalde Diane Keatonsk, og filmen får et løft.

Elle Fanning har sikkert lade sig friste til at medvirke, fordi hun har en modsætningsfyldt dobbeltrolle, men det er som Thia, kvinden uden underkrop, at hun fanger vores opmærksomhed.

Dan Trachtenbergs film snegler sig afsted, og beretter om en udstødt og temmelig ligegyldig Predator på en livsfarlig klode. Her møder den sin diametrale modsætning i den lille Bud, filmens komiske sidefigur.

Filmens første stjerne går til de eksplosive biologiske skabninger på stedet og udspiller sig i fremtiden på en fjern, dødbringende planet. Den anden tilfalder Elle Fanning.

(Michael Søby)