Der sker i grunden ikke ret meget i arthouse-filmen PETER HUJAR’S DAY. Og så sker der måske alligevel en del? Filmen er baseret på en interviewrække af forfatterinden Linda Rosenkrantz, der i 70’ere bad hendes venner fra kunstmiljøet i New York om at beskrive en helt almindelig dag i deres liv. Hun fik dog aldrig brugt materialet, men så bliver filminstruktøren Ira Sachs mange år efter opmærksom på hendes interview med den prestigefyldte fotograf fra de tidlige 1970’ere, Peter Hujar.
Han fortæller på sin egen afdæmpede neurotiske facon om samtaler med forfatterinden Susan Sontag og en fotoopgave med fokus på en anden forfatter Allen Ginsberg. Men Peter Hujar er meget bevidst om sin egen namedropping, og den irriterer også ham selv. I takt med at interviewet og dagen skrider fremad, bliver Peter Hujar samtidig klar over, hvor tomt og meningsløst hans tilværelse egentlig er. At det ikke handler om, hvor mange kendte mennesker du kender og hvor mange mænd, man går i seng med.
Ben Whishaw er stilfærdigt bevægende som den succesfulde fotograf, der gradvist indser sit livs hulhed, da ideen med at fortælle om sin egen hverdag bliver et ubarmhjertigt spejl, der afslører hans konfliktsky natur, hans overfladiske livsførelse og hans totale mangel på substans i tilværelsen.
Rebecca Hall spiller med et velgørende nærvær interviewer og potentiel bøddel, fordi det er hende, der pludselig står tilbage med materialet med mulighed for at konkludere noget definitivt om den skrøbelige og sårbare interviewede. Man forstår egentlig godt, at det aldrig kom så vidt, og det er måske i virkeligheden det allerfineste ved Ira Sachs’ bevidst stillestående film, der bestemt ikke er for alle temperamenter.
Virker navnet Ira Sachs bekendt, så er det fordi, at han efterhånden har skabt sig en stærk profil indenfor amerikansk Independent film med fine titler som ”Keep The Light On” (med Thure Lindhardt i hovedrollen), ”Little Men”, ”Love is Strange” og ”Passages”. Film, der giver os andre perspektiver på homoseksualitet, end dem man finder i Hollywoods mainstream-produktioner, og det gælder heldigvis også for PETER HUJAR’S DAY.
