Mellem babystadiet og børn, der går i skole er der en gruppe børn, der har det med at blive glemt eller i al fald klemt i det faste biografrepertoire. Men her kunne den seneste PAW PATROL-film måske være en mulighed? PAW PATROL: DINO FILMEN er nemlig sympatisk og eventyrlig underholdning for de lidt mindre børn.
PAW PATROL-hvalpene er efter en redningsaktion på det store hav mistet kursen på grund af uvejr. De havner på en ø med bjerge af diamanter og beboet af dinosaurer! Her lærer hvalpene, at dinosaurer slet ikke er så farlige, som mange tror, trods deres størrelse.
Desværre får den skumle Humdinger nys om diamantforekomsterne på øen, og snart begiver han sig afsted mod øen sammen med en kun tilsyneladende nuttet gruppe kattekillinger.
Det varer ikke længe, førend både dinosaurer og hvalpe er i fare, men mon alligevel ikke det gode sejrer til sidst?
Blandt de mange gode danske skuespillere, der ligger stemme til filmen er Christopher Læssø, Bjarne Antonisen, Donald Andersen og Lea Thiim Harder.
PAW PATROL: DINO FILMEN udmærker sig blandt andet ved at lære de mindre børn, at det er ok at begå fejl. Det vigtigste er faktisk bare at gøre sit bedste, og aldrig give op. Det er er slet ikke et dårligt signal at sende til børn i den aldersgruppe.

