Norske Maria Sødahl blev i 2020 nomineret som årets instruktør ved The European Film Awards for sit alvorlige kærlighedsdrama med Andrea Bræin Hovig og Stellan Skarsgaard som et hårdtprøvet ægtepar.
Nu debuterer hun som instruktør af en dansk film med titlen PARADIS, hvori en stadig mere nærgående flygtninge-krise ændrer ferien for en moderne dansk kernefamilie.
Danica Curcic og Esben Smed spiller Louise og Mikkel, der arbejder i henholdsvis sundhedssektoren og som lærer og som nu har taget deres børn Sille (Sif Lucca Gersby) og Ella (Chili Olivia Jensen) med til en ø i Sydspanien for at slappe af i en uge.
Men snart får vi en scene, ikke ulig åbningsscenen i Jafar Panahis guldpalme-vinder ”It Was Just An Accident”, hvor et biluheld får fatale følger, der påvirker handlingen i resten af filmen. I dette tilfælde fordi, at den danske lærer påkører en mandlig flygtning, hvorefter denne i stigende grad får brug for hjælp.
Maria Sødahl viser på glimrende vis, hvordan atmosfæren i ferieparadiset ændrer sig i takt med, at virkelighedens barske realiteter trænger sig på. Hvad starter som en beskrivelse af en ydre verdens kriser, forplanter sig gradvist til familiens medlemmer, der hver på deres måde tvinges til at forholde sig til den.
Esben Smed er fortræffelig som familiefaderen, der forsøger at leve op til rollen som handlekraftige men stadig empatisk ægtemand til trods for økonomisk lavstatus i parforholdet.
Danica Curcic er på lignende vis blændende som den succesfulde karrierekvinde, der både vil være den moderne hustru og mor, der ingen problemer har med at dele de penge, som hun tjener flest af med sin mand, men som også har brug for en pause fra de børn, som i forvejen ikke ser for meget. Hun påtager sig gerne at hjælpe flygtninge på naiv og ubehjælpsom vis, men har svært ved at opretholde den distance, hun også har behov for. Og når flygtningeproblematikken begynder at have personlige omkostninger for hende, kommer hun pludselig i konflikt med de idealer, hun troede hun havde.
PARADIS er en præcis observeret og stramt fortalt skildring af hykleri, men også om af ny verden med så store uafviselige problemer, at vi ikke længere selv kan styre vores engagement i den.
