Gennem Jan Troells mesterlige portrætfilm “Hamsun” har vi erfaret at hvordan den norske forfatter Knut Hamsun var så kontroversiel i sin samtid på grund af sine nazisympatier. Men de litterære kvaliteter kan man ikke fratage ham, og Henning Carlsen har med sine film “Sult” og “Pan” givet ham en form for særstatus i Danmark.
Derfor giver det god mening, at det er netop disse værker, der præsenteres på Aarhus Teater, hvor man tidligere med held har dramatiseret to værker af store forfattere i en forestilling på et par timer med en pause imellem. Ikke mindst de to lidt oversete Tove Ditlevsen-tekster “Man gjorde et barn fortræd” fra 1941 og “For barnets skyld” fra 1946 blev glimrende forløst på Aarhus Teaters mindste scene.
Dramatiseringerne af “Pan” og “Sult” er foretaget af Johanne Kirstine Fall og Frida Lea Fugl fra linjen for Dramatisk Skrivekunst ved Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Begge har interessante momenter, hvor man bryder med realismen, men nogle helstøbte dramatiseringer er der desværre ikke tale om denne gang.
Selvom man har hente to instruktørstuderende fra Kunsthøgskolen i Oslo, Nanna Bruun og Lasse Lilleng til at iscenesætte henholdsvis PAN og SULT, så forekommer projektet ikke ganske vellykket.
Der råbes for meget i begge forestillinger, og det går ud over poesien. Selvom SULT er Hamsuns gennembrudsroman vælger man af uforklarlige årsager at starte med PAN, der først udkom 4 år senere.
Her møder vi Glahn, der er kommet til Nordland for at jage i de store skove, men som også drages mod kvinderne, den velhavende og vægelsindede Edvarda og den mere jævne og ligefremme Eva.
Magnus Hald fanger ganske godt det forpinte i den ensomme Glahns væsen. Amanda Friis Jürgensen har også en god fornemmelse for det omskiftelige i Edvardas karakter, mens det kniber mere med at få Edwardas overklassemanerer til at blive en organisk del af præstationer i modsætning til Sofie Gråbøls indsats i filmversionen af PAN.
Skuespillereleven Minna Flyvholm Tode viser lovende takter som Eva – uden helt at komme på højde med Anneke von der Lippes bodil-belønnede spil i filmen.
Tryggvi Sæberg Björnsson har dog den sværeste opgave af dem alle, for han er oppe imod Per Oscarssons legendariske gestaltning i SULT, der indbragte Oscarsson prisen for bedste mandlige hovedrolle i Cannes, og som stadig står som en af de fineste filmpræstationer i dansk films historie.
Men Tryggvi Sæberg Björnsson formår alligevel at gøre rollen som den udsultede stolte skribent i Christiania (datidens navn for Oslo) til sin egen. Man mærker det tiltagende vanvid som en direkte effekt af den voksende armod, og sulten tvinger ham i denne version tilmed til at give en anden mand et blowjob.
PAN/SULT er slet ikke uinteresante bud på nyfortolkninger af Hamsuns hovedværker. Men man forlader alligevel teatret uden den forløsning, der følger efter vellykkede forestillinger. Værkernes litterære kvaliteter kommer simpelthen ikke i tilstrækkelig grad til syne på scenen.
(Michael Søby)
