PAMFIR

★★★★☆☆

Månedens film i Cinemateket er et hårdtslående familiedrama fra Ukraine af den debuterende instruktør Dmytro Sukholytkyy-Sobchuk.

PAMFIR løb med 10 ud af 14 ukrainske filmpriser bl.a. bedste film, instruktør og manuskript samt bedste mandlige hovedrolle-præstation. Sidstnævnte tilfaldt Oleksandr Yatsentyuk for hans magtfulde indsats som Leonid, der er vendt tilbage fra et job i Polen for at tage sig af sin kone og teenagesønnen Nazar.

Da Nazar kommer til at brænde den lokale kirke ned, insisterer Leonid på at betale alle omkostninger, for at undgå at der sker hans søn noget, men den økonomiske byrde bliver mere end Leonid kan bære.

Han ser derfor ingen anden udvej end at genoptage det smugleri, som han troede han havde lagt bag sig. Under dæknavnet Pamfir må han påtage sig en stor farlig opgave, men spørgsmålet er, om han overhovedet kan redde sin søn fra den lokale mafia?

PAMFIR er ikke umiddelbart en film om krig, med mindre at man vælger at se opgøret mellem landsbyens to rivaler som en form for krig. Brutaliteten er i al fald ikke til at tage fejl af, men PAMFIR er også en ganske velspillet og teknisk vellavet film med en menneskelig historie, der berører sit publikum.

Stanislav Potiak tegner stilfærdigt et ganske bevægende portræt af den forsømte søn, og Solomiia Kyrylova er heller ikke ueffen som Leonids kone, der stadig elsker sin mand på trods af, at han har forsømt sin familie. Også bedstemoderen (spillet fyndigt af Olena Khokhlatkina) er en rolle, der gør indtryk. Men det er alligevel Oleksandr Yatsentyuk, der må bærer filmen på sine stadig mere belastede skuldre.

PAMFIR viser os en forsømt del af Ukraine, og man kan ikke lade være med at tænke, at det sidste, som disse hårdt belastede mennesker har brug for, er en krig.