TIDSREJSEN

★★★★

Årets TV-julekalender er allerede blevet et hit – og ikke kun på grund af den iørefaldende titelmelodi. Julehyggen glemmes ikke, selv når magien tager til og spænding får vi skam også.

Forældrerollerne forekommer mere end tålelige og hjælpes på vej af naturlige præstationer af Rolf Hansen og Patricia Schumann, Også bedsteforældrene tegnes med lune – især Lars Knutzons gale opfinder gør lykke..

Men helt afgørende er kemien mellem seriens unge hovedpersoner. Bebiane Kreutzmann illuderer perfekt som teenagepigen Sofie, der prøver at få forældrene sammen igen, og Hannibal Harbo Rasmussen er et fund som Dixie.

Dog bør DR lægge sig mere i selen næste år, så både små og store børn kan have glæde af årets julekalender. Men alt i alt en sejr, som både forfatteren Poul Berg og instruktøren Kaspar Munk har ære af.