★★★★★☆
Det er 14 år siden, at Ghita Nørby sidst har haft en hovedrolle i en dansk film, og det gør i sig selv STILLE HJERTE til en begivenhed. At hun så genforenes med Bille August, som hun arbejdede sammen med i guldpalme-vinderen "Den Gode Vilje" har ikke gjort forventningerne mindre.
Bille August er da også bedst, når han står med fødderne plantet i den skandinaviske muld, og hans sans for den særlige nordiske tristesse fornægter sig heller ikke her. Humor har i al fald aldrig været hans force, og et forsøg på at indføre lidt morskab i dødshjælp-dramaet med en familiejoint virker underligt forceret. Finest er i grunden de små tavse øjeblikke, f.eks. scenen, hvor Ghita Nørbys sygdomsplagede mor forsøger at samle en læbestift op fra gulvet. Uden ord forstår vi her, hvilken byrde denne sygdom må være for hende.
Manuskriptet til STILLE HJERTE når dog ikke Bergmanske højder, men mindre kan også gøre det, og i det mindste får de fleste af skuespillerne roller med lidt kød på.
Danica Curkic bekræfter som den nervesvækkede datter, at hun hører blandt dansk films mest lovende skuespillerinder, mens en tilknappet Paprika Steen tager endnu en over bevisende furietur. Morten Grunwald giver et overraskende afdæmpet portræt af faderen, mens Pilou Asbæk fint tegner den potentielle svigersøn, der måske ikke er helt så slem, som man kunne frygte. Og så er der Vigga Bro, hvis magiske troldkvinderøst får mindet os om, hvor dejlig en karakter-skuespillerinde, hun i grunden er. Kun Jens Albinus får ikke materiale, der matcher talentet.
Teknisk fungerer filmen upåklageligt og historien fortælles med en fint afstemt klipperytme. Dertil kommer Dirk Brüels smukt komponerede naturscenerier kombineret med indgående nærbilleder af de ofte meget grædende familiemedlemmer.
På trods af en til tider noget selvhøjtidelig tone er STILLE HJERTE en god film, fordi den trods alt vil dybden. Og så er det befriende med en dansk film, hvor en ung modig producer tør satse på gamle garvede og aldeles glimrende skuespillere.
