ENCOUNTERS

★★☆☆☆☆

På trods af den engelske titel er ENCOUNTERS et meget dansk forsøg på at lave en low-budget gyser efter amerikansk forbillede. Inspirationen synes at være hentet fra film som "The Blair Witch Project", og handlingen har man ikke uden en vis virkning henlagt til de svenske skove. Her tager et dansk filmhold på optagelse, og ikke har hørt noget til dem siden. De svenske myndigheder nægter sågar kendskab til det materiale, som filmen bygger på…

Det er lykkedes for instruktøren Anders Johannes Bukh at skabe den rette gyseratmosfære, selvom logikken i manuskriptet halter lidt fra tid til anden. Spillet forekommer noget ujævnt, men Kristian Fjord er et spøjst bekendtskab og Casper Sloth (som vi sidst har set i "Ækte Vare") bekræfter, at han hører blandt dansk films virkelige stjernefrø.

ENCOUNTERS kan ses som tilforladeligt nonsens, og derfor et udmærket alternativ til lignende amerikanske produktioner.