A HARD DAY’S NIGHT

★★★★★★

Beatles-filmen A HARD DAY’S NIGHT fra 1964 var ret skelsættende i sin samtid. Ikke kun på grund af musikken, der for længst har bevist sin tidløshed, men også fordi instruktøren Richard Lester forstod at udnytte filmmediets visuelle muligheder på en ny og forfriskende måde. Filmen modtog to Oscar-nomineringer – for manuskriptet (hvilket må siges at være en meget generøs gestus) samt for musikken (hvilket naturligvis gav mening).

Det var dog det store ”My Fair Lady”-år, og der kunne selv Beatles ikke være med. Richard Lester vandt derimod guldpalmen i Cannes det følgende år for filmen ”Det – og hvordan man får det”, og indspillede endnu en Beatles-film, før luften gik lidt ud af ballonen sidst i 60erne. Et par stjernestrøede kostume-dramaer garneret med lidt pjank blev højdepunktet i 70erne, inden karrieren for alvor ebbede ud.

I A HARD DAY’S NIGHT er kækheden endnu ikke blevet manerer, og har fået de fire Beatles-fyre til at lege med foran kameraet. Ringo Starr var muligvis den ringeste musiker af de fire, men på film fremstår han i al fald som den mest charmerende – og det er dog noget.

Mange vil med rette påpege, at sangene i de senere Beatles-film havde større dybde og kompleksitet, og opbrudsfilmen ”Let It Be” står da også tilbage som den eneste Oscar-vindende Beatles-film – godt hjulpet af en udødelig titelsang. Men A HARD DAY’S NIGHT besidder en umiddelbarhed og en autenticitet, der gør den til mesterværket blandt Beatles-film.