★★★★☆☆
Leonard (Lenny) Abrahamson er manden bag FRANK, en skæv off-beat komedie med kult-potentiale. For hvad man end måtte mene om filmen, så ligner den ikke så meget andet i de danske biografer, og det bør komme den til gode.
Historien fokuserer på den unge musiker Jon, der kommer med i et noget alternativt rockband, da et andet medlem forsøger selvmord. Det burde have været advarsel nok for vor unge ven, men gradvist indser han, at selvmordene måske var det mest fornuftige af dem alle. For bandets medlemmer opfører sig på hver deres måde temmelig aparte, hvilke også præger den musik, de skaber sammen.
Men FRANK handler måske netop om at favne det skæve og rumme det mærkelige. Man føler, at der er højt til loftet i Leonard Abrahamsons univers, og selv musikken ender med at give en vis mening.
Domnhall Gleeson gør en god figur som Jon, der virkelig får sin sag for som gruppens nye medlem. Den sædvanligvis
karismatiske Maggie Gyllenhaal nøjes denne gang ikke med at charmere, og Michael Fassbender føjer endnu en fascinerende karakter til de efterhånden mange.
FRANK falder ikke nødvendigvis i alles smag, men derfor skal han skam være velkommen i de danske biografer alligevel.