ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM

★★★★☆☆

Der er intet latterligt ved at sætte Fjodor Dostojevskijs ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM op i kapellet ved Assistens Kirkegaard. For dødens skygge lurer også over det latterlige menneske og selvmordstankerne presser sig på.

En kuffert, nogle træmøbler og lidt levende lys gør det fint ud for en scenografi, når man har samtidig Adam Ørvad til at
spille Tjajkovskij på harmonika.

Viktor Melnikov har den russsike melankoli med på scenen – bl.a. takket være Slava Kokorins autentiske iscenesættelse. Der er noget sart og sårbart i Melnikovs fremstilling af denne deprimerede drømmer, man fornemmer ligefrem vigtigheden i at formidle netop denne tekst. Og derfor bliver ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM trods det enkle format og en spilletid på bare 50 minutter alligevel en forestillingen, man husker.

Da man bagefter begiver sig ud mod kapelvej – med Kierkegaards grav på venstre side og H.C. Andersens på den højre – frydes man i sit stille sind over, at en tredje af verdenslitteraturens store skikkelser i det mindste for en stund fik scenisk liv denne aften.