YVES SAINT LAURENT

★★★★☆☆

Jalil Lespert, der er bedst kendt i Danmark for sin César-belønnede hovedrolle i ”Human Resources”, har som instruktør skabt et overbevisende portræt af den kontrovercielle modedesigner Yves Saint Laurent. Lespert har endda fået lov at optage visse scener i Yves Saint Laurents eget hjem af Laurents enkemand, der i filmen bliver portrætteret af Guillaume Gallienne (César-vinder for “Les Garcon et Guillaume, à table!”) som en martyr med en engels tålmodighed.

Yves Saint Laurent var muligvis en sky og stilfuld mand udadtil, men holdt sig ikke tilbage rent seksuelt – også udenfor parforholdet. Både kvinder og mænd nød opmærksomheden, men det var dog især mændene, der fik æren af at gå hele vejen. Filmen respekterer dog Yves Saint Laurent bonerthed med hensyn til sit offentlige image, og i forhold til en film som” Adeles Liv – kapitel 1 & 2” virker den overraskende forsigtig. Lespert har dog ikke berøringsangst med emnet jvnf. en af hans tidlige film, ”Vivre me tue”.

Tidsbilledet og – naturligvis – kostumerne har Lespert en usædvanlig fin fornemmelse for, og i Pierre Niney har han noget nær den perfekte fortolker af Laurents kompleksitet. Rent dramatisk får Lespert dog for lidt ud af Laurents samtidige, såsom Karl Lagerfeldt og Brigitte Bardot, og filmen savner egentlig fremdrift. Men som person- og periodeskildring har den afgjort kvaliteter.

Det skal blive spændende at se, om ”Saint Laurent”, den anden af årets spillefilm om Yves Saint Laurent, har sammen vinkel på den franske modemester. Under alle omstændigheder bliver det interessant af se den talentfulde Gaspard Ulliels bud på titelrollen. Man kan også vælge at se dokumentarfilmen ”YSL: L’Amour Fou” først, for derved bedre at kunne bedømme, hvem der kommer tættest på virkelighedens Yves Saint Laurent.