SAVING MR. BANKS

★★★★★☆

Walt Disney var næppe helt så elskelig en mand, som Walt Disney studioerne gerne vil give indtryk af, men med de mange dyrebare filmskatte han efterlod, forekommer det også fuldt forsvarligt at elske ham. Tom Hanks har da også tidligere gjort både bøsser og handikappede synlige for et stort biografpublikum, så hvorfor ikke også hvidvaske Walt Disney selv i en Disney-film.Tom Hanks gør da også et mere end kompetent stykke arbejde som den Disney, der i 20 år kæmper for at få rettighederne til børnebogen om “Mary Poppins”. Men forfatterinden bag afskyr tegnefilm og har umiddelbart ingen fidus til ideen om at musicalisere hendes værk.

Men SAVING MR. BANKS er heldigvis blevet en film, der ikke kun handler om at sige ja til Disney, men om at sige ja til livet. Den stiller skarpt på vores individuelle evne til at fortælle vores egen udgave af sandheden. At gøre drømme til virkelighed.
Og i Emma Thompson har man den fuldkomne fortolker af den stramtandede forfattterinde. Replikkerne falder som øksehug og hun er fuldkommen vidunderlig, når hun på bedste britiske facon protesterer højlydt over betegnelse “great actor” i forbindelse med skuespilleren Dick Van Dyke.

I birollerne får vi smukke præstationer af Colin Farrell og Paul Giamatti som henholdsvis far til og chauffør for forfatterinden. Men det er Emma Thompson i et storslået comeback, der løber med filmen. At Amy Adams udskæring i “American Hustle” betød, at Thompson blev forbigået i Oscar-nomineringsræset hører blandt filmsæsonens største urimeligheder.

SAVING MR. BANKS fremstår som en uhyre velproduceret film, hvori instruktøren John Lee Hancock har kælet for detaljerne i såvel dekorationer som kostumer, og formået at skabe den helt rigtige 60’er stemning. Han får storslået hjælp af komponisten Thomas Newman, der på raffineret vis har indkorporeret Sherman-brødrenes finurlige sange fra “Mary Poppins”-filmen i filmens Oscar-nominerede score.

SAVING MR. BANKS rykker muligvis ikke filmkunsten så meget som en milimeter, men den hører ikke desto mindre til et af filmårets mest elskelige oplevelser.