OSIPOVA Natalia er en hyldestforestilling for og med den russiskfødte ballerina Natalia Osipova, der har opnået status som en af de største i dette århundrede. Den produktion, vi blev præsenteret for på Gamle Scene, var dog ikke fejlfri, og flere forsinkelser gjorde opsætningen sært urytmisk. Man fornemmede, at lidt længere prøvetid til at finjustere dette gæstespil på Gamle Scene kunne have styrket helhedsindtrykket.
Når OSIPOVA Natalia alligevel opnår fem funklende stjerner, så skyldes det danserne og det udsyn, som disse udpluk fra Natalie Osipovas gloriøse karriere afspejlede.
Som forestillingens undertitel også påpeger, så er hun en ”force of nature”, og naturkræfterne bliver brugt i et forbilledligt alsidigt repertoire. I Frederick Ashtons koreografi ”La Fille mal gardée” til Ferdinand Hérolds musik udfordrede hun frygtløst aldersforskellen i Pas de deux’en med den karismatiske unge cubanske danser Patricio Revé.
Det var dog Marius Petipas ”Le Corsaire Pas De Deux” til musik af Adolphe Adam, der for alvor begejstrede publikum. Den blændende georgiske danser Giorgi Potskhishvili, der imponerede med sine naturstridige løft i Tivolis Internationale Balletgalla ”A Celebration of Dance” sidste år, har også en storartet springteknik, som udløste spontane bifald og jubelråb fra tilskuerrækkerne.
Men måske var Natalia Osipova allersmukkest som danser i Kenneth MacMillans sanselige koreografi ”Isadora” ledsaget af John Taveners besnærende toner. Den kunstneriske åre, der prægede Isadora Duncans liv, inden et lidt for langt tørklæde og en bildæk satte den definitiv stopper for hendes korte glorværdige karriere, lever tilsyneladende videre i Natalia Osipova, der virker fuldstændig fri, jordnær og umiddelbar som ”Isadora”.
I den efterfølgende ”Damage Skin” overlader hun scenen til sin nære kollega Jason Kittelberger, der både har koreograferet denne ballet og den dystre men dragende ”Ashes”, der udgør anden akt. Der er noget sart og søgende over ”Ashes”, der passer perfekt til Natalia Osipovas kunstneriske nysgerrighed.
Men for mange bliver ”Giselle”-Pas De Deux’en (koreograferet af Jules Perrot & Jean Coralli) også et ubetinget højdepunkt – igen med Giorgi Potskhishvili som en fyrig og farverig partner
Med dans i den absolutte verdensklasse fortaber diverse forbehold sig i erindringen, og man må bare overgive sig og prise sig lykkelig over, at man var i Det Kongelige Teater netop denne aften.
(Michael Søby)
