ONE NIGHT ONLY

★★★★☆☆

Instruktøren Will Gluck har specialiseret sig i moderne romantiske komedier, der vover at udfordre konventionerne. Samtidig har han haft sans for at spotte nye talenter.

Emma Stone fik et gennembrud med ”Easy A” i 2010, og både Sydney Sweeney og Glen Powell var bedre, end de plejer at være i ”Anybody but you” fra 2023.

Denne gang har han også heldet mig sig, for Monica Barbaro, der blev Oscar-nomineret for sit smukke portræt af Joan Baez i Bob Dylan-film ”A Complete Unknown”, har tydeligvis også fornemmelse for komisk time, og Callum Turner (der er et ret godt bud på en ny James Bond) har både lune og ”a body to die for”.

De hvirvles begge gennem et dating-helvede, inden de støder ind i hinanden og efter et katastrofalt første møde kan det som bekendt kun gå fremad.

Blandt de øvrige medvirkende genkender kun Molly Ringwald på talentet, men det er i grunden også det vigtigste, når man engang var en del af ”The Breakfast Club”.

Ingen af Glucks film er helstøbte værker, men de har alle charmerende momenter, og selvom ONE NIGHT ONLY mangler klassikerformat, så går den an, hvis man mangler en biograffilm, der egner sig til en dateaften.