Den begavede og vittige irske dramatiker Fergal O’Byrne hittede sidste år med skuespillet ”Glass Ceiling”, om en ældre mand, der har en fatal jobsamtale med en yngre kvinde.
I 2020 debuterede han som romanfatter med ”Trolley Ride in Manhattan”, og for nyligt har Fergal O’Byrne udgivet en ligeledes anmelderrost novellesamling ”Thank The DJs”, hvor hver historie knytter sig til en bestemt sang.
Nu er han atter aktuel som dramatiker på Krudttønden med ON SNOW AND QUICKSAND, hvor Stan og hans onkel Dunphy samt den unge pige Amy er fanget på en lille bar i et øde område på en grund af en voldsom snestorm. Tiden er tilsyneladende gået i stå, og deres virkelighed synes at ophøre, mens de observeres af en hemmelighedsfuld skikkelse ved navn Clem.
ON SNOW AND QUICKSAND fremstår som et underfundigt velproduceret komedie-drama om skyld og forsoning. En på godt og ondt mere kompleks tekst end ”Glass Ceiling”, men ON SNOW AND QUICKSAND synes også i højere grad at udfordre et dansksproget publikum rent sprogligt, og ledsages derfor af en ordliste. Det kan ikke undgå af forstyrre intensiteten en smule undervejs, og rejser derfor spørgsmålet, om den engelsksprogede forestilling ikke i højere grad burde været trimmet rent sprogligt til at være mere imødekommende i forhold til et dansk publikum med svingende engelskkundskaber?
Nu forekommer teksten i al fald rigeligt indforstået set fra et dansk perspektiv, men derfor kan man godt nyde Fergal O’Byrnes raffinerede ordglæde. Især fordi iscenesætter Barry McKenna atter har fået det bedste frem i sine skuespillere, ikke mindst rent sprogligt.
Den australske skuespiller Kevin Kiernan-Molloy er ikke kun kendt for en perlerække af komiske præstationer i Crazy Christmas-sammenhænge, men også en virtuos indsats i William Shakespeare’s ”A Midsummer Night’s Dream” på Ofelia Beach. Som den kække barbestyrer Stan får han også lov til at vise nye facetter af sit dynamiske talent, og det klæder ham.
En lun Ian Burns imponerer med sin accent i rollen som Stans onkel, der ikke synes at have spor imod at skulle tilbringe natten på en bar, og med ungdommelig energi agerer Mikka Deleuran pigen Amy, der forstår at hygge sig med Stan, mens stormen raser udenfor. Maja Muhlacks karakter Clem har man svært ved at blive klog på – og det bizarre kostume forvirrer mere end det gavner. Men efter rigelig med tid som observatør får Maja Muhlack endelig noget tekst at arbejde med, og formidler den med krystalklar skarphed, der gør indtryk.
ON SNOW AND QUICKSAND overvinder således de sproglige udfordringer, man måtte have undervejs, og man glæder sig faktisk allerede til en ny forestilling af Fergal O’Byrne, hvor plottet gerne i mindre grad måtte fremstå konstrueret. Måske en dramatisering af tre til fem af hans noveller fra ”Thank The DJs”? Konceptet forekommer i al fald at være særdeles velegnet til en teaterforestilling.
(Michael Søby)
