Af alle sensommerens og efterårets musical-tilbud i København er Østre Gasværk Teaters opsætning af den spritnye musical OLIVIA OG SKYGGEDANSERNES HEMMELIGHED den mest givende. Først og fremmest fordi den fra start til slut er et stykke originalt dansk musikdramatik, der emmer af ungt talent.
Adam Price har formået at kombinere en fortælling om fortidens heksebrændinger med en mere nutidig historie om at være ung i en verden domineret af voksne.
Pigen Olivia må således mod sin vilje skifte gymnasium i 3G, fordi hendes far har besluttet at sælge hendes barndomshjem efter hendes mors død for at flytte til Køge.
Rasmus Seebach, Ankerstjerne og Andreas Sommer har formået at skabe en smuk og velfungerende musikalsk kulisse til forestillingen med brug af nogle få udvalgt hits fra Seebachs produktion samt ikke mindst en masse helt ny musik med Martin Konge som kyndig kapelmester.
Benjamin La Cour har tryllet med Gasværket mure og den raffinerede roterende træscene -godt hjulpet af John Bulleids visuelle magi.
Iscenesætter Thomas Agerholm har tydeligvis været en støtte for det overvejende unge og relativt uerfarne hold, og alle spiller, synger og danser med en forbløffende sikkerhed. Nellie Bethel Raineys dynamiske koreografi bidrager til at gøre OLIVIA OG SKYGGEDANSERNES HEMMELIGHED til en vital og underholdende teateroplevelse for teenagere i alle aldre.
Amanda Frederikke Traun spiller med et forbløffende nærvær og er et veritabelt fund som den sårbare Olivia. Men hun er ikke alene på scenen.
Oscar Stahlfest, der allerede gjorde sig flot bemærket som danser i ”Fame” og ”Den Eneste Ene”, får her sin første store opgave som skuespiller i rollen som Gabriel, den lækreste fyr i den nye skole, og spiller med en naturlighed, som havde han aldrig lavet andet. Nanna Rossen, Lui Trampedach Mortensen og Sophia Ahlm Bircow er også alle glimrende som de nye skolekammerater Mathilde, Benjamin og Freja, og i ensemblet gør bl.a. Magnus Bruno, Vito Borggild Gram, Lukas Wilson og Malik Asidah With sig positivt bemærket.
Den altid velsyngende Maria Lucia Heiberg Rosenberg er henvist til at spille en moderne form for Cruella de Vil, og Mathias Flint giver et tilforladeligt portræt af Olivias vattede far. Det er tydeligvis de unge karakterer, der har interesseret manuskriptforfatteren mest.
Det er tankevækkende, at hvor de seneste musicals har haft meget fokus på pardannelser, synes OLIVIA OG SKYGGEDANSERNES HEMMELIGHED i højere grad at fokusere på sammenhold og fællesskab i bredere forstand. Måske er det medvirkende til, at denne musical i højere grad kommer til at appellere til de unge?
(Michael Søby)
